Aktuelle åbningstider kig menu ÅBNINGSTIDER 

Om lidt er kaffen klar....

Der er intet som en god kop kaffe, og Hos Walter har vi de specielle kaffemærker, som får dig til at nyde din kaffe ekstra meget! 

Hvilken kaffe er din yndlingskaffe?

Estate Coffee

Den helt specielle Estate Coffee er mærket med de mange varianter, lige fra mild til espresso. Noget er fairtrade, andet er bare med sin helt egen blanding.

Estate Coffee er for kaffeelskeren, som gerne vil prøve noget forskelligt, men dog samtidig gerne vil holde fast i den gode smag og kvalitet, som Estate Coffee er kendt for.

Husets kaffe

Husets kaffe er vores helt egen blanding, medium ristet, rund og fyldig, og blød i eftersmagen. Pas på - den er vanedannende!

Ebeltoft kaffe

Ebeltoft Kaffen er hårdt ristet og kraftig i smagen. Den består af udsøgte topkvaliteter fra Columbia og Brasilien.

Moeslund Mocca

Kaffe ristet på Café Moeslund i Ebeltoft. Læs mere om Moeslund Mocca under vores Lokale specialiteter.

Coffee Note Aroma

Kaffe med tilsat smag i fantatisk kvalitet. Læs mere om Coffee Note Aroma.

Estate Coffee: Kaffe der ved, hvor den kommer fra.

Hver kaffe kan nemlig spores til en plantage eller et kooperativ, så du ved nøjagtig, hvor din kaffe kommer fra.

Estate rister også kaffen forskelligt afhængigt af hvor den er høstet, så hver terroir får sin helt egen smagsprofil. Ristningen er generelt lysere end andre kaffemærker, da en lys ristning tillader at alle de fine nuancer træder frem. Ved hver etape af indkøb og produktion, prøvesmages kaffen af Estate coffee's specialister.

Strenge krav til bæredygtighed

Kaffen giver også en god smag i munden, når det kommer til samvittigheden, for alle Estates kaffeprodukter er dyrket med tanke på bæredygtighed: Kaffebønderne får en betaling, der ligger over Fairtrade's anbefalinger, mange af kaffeprodukterne er Rainforest Alliance-certificerede og en del er oven i købet økologiske.

Hvordan smager din yndlingskaffe?

Hver Estate Kaffe er udstyret med skalaer for syrlighed, fylde og ristning. Så kan du vælge præcis den kaffe, du bedst kan lide - Men vi kan naturligvis også rådgive dig i butikken. 

Hos Walter anbefaler:

Rio Verde Bourbon fra Brasilien: Dybe undertoner og lav syrlighed. Denne kaffe er ristet mellem-mørkt, og man aner noter af sirup, pecannød og mørk chokolade. Rio Verde Bourbon er Rainforest Alliance certificeret.

Las Gravilias fra Costa Rica, økologisk: En kraftig, mørkristet kaffe med lav syrlighed. Las Gravilias' smagsnuancer leder tankerne hen på chokolade og karamel. Ud over at være økologisk, bærer kaffen også certificeringen Direct Trade, hvilket betyder, at kaffen er blevet købt direkte hos producenten til en pris der ligger minimum 25% over fairtradeprisen, og at repræsentanter fra Estate Coffee besøger producenten minimum en gang om året for at følge op på aftalen.

JAZ de Rio Coco fra Nicaragua, økologisk: Sødmefuld, mild og fyldig kaffe med noter af mørk chokolade. Jaz de Rio Coco er fairtradecertificeret.

Tres Flores, økologisk espresso: Espressokaffe med næsten ingen bitterhed men masser af fylde og kraft og noter af blomster. Prøv den i din økologiske latte. Tres flores er baseret på tre forskellige terroirs, købt med Direct Trade-krav: Costa Rica, Nacaragua og Etiopien.

Coffee Note

Aromatiseret kaffe fra Coffee Note er perfekt, når desserten er en kop kaffe!

... Eller når du trænger til noget rigtig lækkert midt på eftermiddagen.

Coffe Note Aroma er aromatiseret kvalitetskaffe med fire smagsvarianter:

  • Chokolade/mandel
  • Kanel/hasselnød
  • French Vanilla
  • Karamel.

Selve kaffen er let, balanceret og sødlig med en del fylde og en halvmørk ristning. Blandingen med aromastoffer foregår efter formaling, så kaffen beholder den fulde smag.

Hario - Kaffebrygning for kendere

Kaffeentusiastens hemmelige våben.

Harios spiralformede kaffetragt giver dig kontrollen over din kaffebrygning.

Den særlige form giver vandet mulighed for at udvinde alle kaffens smagsnuancer, efterhånden som den langsomt løber ned i den specialdesignede kande. 

Brug kun de bedste kaffebønner. Mal dem selv - Finere end til kolbekaffe. Fold og væd filteret med stor opmærksomhed og doser kaffen præcist. Hæld det varme vand, 94 grader Celsius, over kaffen - Forsigtigt! - i en cirkelbevægelse midt imellem kant og centrum af tragten. Du vil ikke fortryde det.

Selve brygningen og ekstraktionen tager kun fire minutter - Samme tid som det tager for stempelkandekaffe at trække - men opmærksomheden gør hele forskellen!

Hario V60 Brewkit gør kaffebrygning til en oplevelse. Du har kontrollen. Du skaber selv din perfekte kaffe. Smagen er det hele værd.

SPECIALIST SERVICE

Faguddannet personale

MULIGHED FOR LEVERING

Oftest 2-3 dage, spørg os