Vin / Rosé

Rosé

Rosé: En renæssance

Det bedste ved rosévinen er, at den igen har fået sin renæssance!
 
Efter at have været ude af billedet siden vi sidst drak den i slutningen af 80érne - først i 90érne, er den igen populær og nu i en betydelig bedre kvalitet.
 
Hos Walter fører vi et flot og stort udvalg i Rosevine, hvoraf en meget populær er vores egen import af Font Sane.
 

La vie en rose...

Verdens ældste vin

Rosé har som sagt fået en stormende renæssance i Danmark de sidste par år, og hele sommerenmange af os siddet med et køligt, pink glas foran os.

Rosé fortjener at blive drukket hele året, for den symboliserer om noget livets lette stunder. I rosé får skaldelene kun lov at blive kortvarigt i vinen før gæringsprocessen, hvorfor rosé indeholder mindre tannin end rødvin, men har fået den smukke farve, der kan variere fra lys laksefarvet til dyb rosa.

Rosé kan ses som en form for mellemvare, hvilket muligvis er en af grundene til, at den i perioder har været i unåde. Hvis man ser på vinens historie, er det dog sandsynligt, at vins normale farve i århundreder har været hvid eller meget lys, dvs. rosé. Visse arkæologer er endda af den mening, at rosé er verdens ældste vin!

Rosé har en kæmpe fordel i forhold til de andre vintyper, idet den er utrolig let at servere. Rosé passer stort set til alt, og kan både drikkes til kød og fisk, som apéritif eller til dessert, netop fordi den ikke er helt så frisk som hvidvin, men heller ikke tung som rødvin.

Perfekt vin til grill, skovtur, frokost i haven og aftenhygge

Måske er det derfor, rosé har fået stemplet som "grillvinen". Grillmad er tit en sammensætning af mange ting, flere forskellige slags kød, fisk eller skaldyr med tilbehør af grøntsager, salater mv., og denne store variation passer perfekt til roséens alsidighed.

Det er også en vin, man drikker ung. Den bliver ikke bedre af at ligge i kælderen i årevis, og det er dermed også en vin, man åbner uden for megen omtanke.

Indtil for nylig blev rosé ikke fremstillet af de bedste druer, og den fik ikke den store omsorg. Dette har radikalt ændret sig, og i dag er der rigtig mange gode rosévine.
 
Spørg i butikken!
 
Hos Walter | CVR: 40238875 | Stockflethsvej 13, 8400 Ebeltoft  | Tlf.: 23 36 43 31